1920 x 450 Frontbanner hjemmeside uden telefonnummer

Sommer i Tyrol

I Hotel Den Hvide Hest ved Wolfgangsøen i det tyrolske Østrig udspiller der sig til sommer en lille, men ikke ubetydelig strid. Undertøjsfabrikant Møller har opfundet noget helt nyt: undertrøje og underbukser ud i ét. Men hans konkurrent Sigismund Sülzheimer har kopieret den geniale idé, men med en lille ændring. Møllers model knappes forfra, Sülzheimers derimod bagfra. Og nu vil forknapper Møller helt forbyde Sülzheimers bagknapperi.


Miseren fører forunderligt nok til forførende sang og stormende forelskelser, hvorved der opstår masser af sød musik. Og midt i det hele står overtjener Leopold med sin ugengældte kærlighed til den skrappe kromutter, Josepha.

Persongalleriet er sjovt, skævt og særdeles underholdende; vi møder bl.a. den sure buksefabrikant Julius V. Møller, hans læspende datter Clara, den pertentlige og næsten hysterisk sparsommelige professor Hinzelmann, den uimodståeligt selvoptagne charmetrold Sigismund Sülzheimer og selveste kejser Franz Joseph II.

Alt dette er krydret med en lang række af kendte og skønne ørehængere såsom “Man kan vel ikke gøre for, at man har charme”,“Ja, ja, ja, nu kommer jeg...”, “I sommersol ved Den hvide hest”, “Livet er nu engang så...” og “Rigdom har jeg ej” - alle er de med til at gøre forestillingen til den verdensklassiker, den er blevet.

Det er ikke tilfældigt, at forestillingen i snart 100 år har fyldt teatersale over hele verden. Dejligt fængende musik, nogle gode og sjove figurer og ikke mindst en skøn kærlighedshistorie med det enkle budskab; at kærligheden sejrer trods alt.

Vi ser frem til at omdanne Frøbjerg Bavnehøj til det smukke alpeland, når vi i august blænder op for “Sommer i Tyrol” - glæd jer til denne skønne klassiker på Højen.

 

 

 

Midspar 2016CAVERION LOGO BLUE rev3Fyens Stillads annonce 1041Vestfyen logo gron gennemsiaarupdk logo header

Bemærk: Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til optimering af teknisk funktionalitet

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slå cookies fra, kan du risikere, at hjemmesiden ikke fungerer hensigtsmæssigt for dig.