Frobjerg SiT webbanner 1920x450

Malene er ny scenograf på Frøbjerg

Malene Hojme IlskovScenografi til Pippi og Kardemomme by
Med en baggrund som dekorationsmaler, underviser i billedkunst og en konstant lyst til at tegne og male siden barndommen er det en både erfaren og talentfuld person, foreningen har hyret til opgaven med kulisser i årets festspil. Malene Højme Ilskovs varemærke har altid været hendes evne til at kommunikere grafisk i børns øjenhøjde, hvilket også ses af hendes farverige og finurlige univers, når hun som dekorationsmaler har udsmykket bl.a. institutioner og børneværelser.

Med livlig fantasi og illusion i kombination med de klassiske discipliner inden for hendes håndværksfag skaber hun historier til glæde for både børn og voksne.  

- Jeg har erfaring som scenograf fra vinterforestillinger på Magasinet, hvor jeg blandt andet har arbejdet på Pippi og Folk og røvere i Kardemomme by, fortæller hun.

Drømmen er opfyldt
Blyant, pensler, maling, kridt m.m. har altid fyldt i Malenes liv, og som barn fik hun lov til at male og tegne på væggene i barndomshjemmet ved Roskilde. Malene er oprindelig uddannet skolelærer og har undervist som tegne- og billedkunstlærer i mange år. Senere forfulgte hun drømmen, sagde farvel til lærerjobbet og tog en uddannelse som dekorationsmaler.

- Billedkunst, illustration, dekoration og teateruniverset har altid haft en dragende effekt, og at male kulisser har været den store drøm siden gymnasiet, siger Malene Højme Ilskov.


Boet i Tyrol
I dag arbejder hun som selvstændig i dekorationsmalerfirmaet room4you. Her forvandler hun kedelige hvide vægge til spændende fortællinger ved hjælp af fantasi og farver på institutioner, virksomheder og i private hjem rundtom i hele landet.

- Det bliver en spændende udfordring at lave flotte kulisser til Sommer i Tyrol. Faktisk har jeg boet og arbejdet i Tyrol som yngre, så jeg skal have fundet de gamle fotos frem, siger hun.

 

 

Midspar 2016CAVERION LOGO BLUE rev3assens20kommune20logo 150MMstilladser web5Vestfyen logo gron gennemsiaarupdk logo header

Aktivitetskalender sommerspil

Bemærk: Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til optimering af teknisk funktionalitet

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slå cookies fra, kan du risikere, at hjemmesiden ikke fungerer hensigtsmæssigt for dig.

×